Ordensregler for Æsken

Beboerlokale ”Æsken”​

Eskebjerggård 62​, 2760 Måløv​

Telefon: 31 63 50 14

Æsken​

”Æsken” er totalt røgfrit område inkl. vandpibe (indendørs).​

Ved lejeperiodens begyndelse senest 2 timer efter indgang, og efter endt lejeperiode skal lejer selv sørge for at kontrollere, at alt er som det skal være efter udleveret lister. Hvis dette ikke er tilfældet skal der sendes en MMS til 31 63 50 14 eller skrive til esken.afd14@gmail.com. Vedlæg foto af fejlene som dokumentation, MMS eller mail skal være modtaget 4 timer efter indgang ellers hæfter lejer for de manglende ting/ødelagte ting

Beboerlokalet byder på følgende faciliteter:

  • Der er plads til max. 50 personer.​
  • Der er en kaffestue med sofaer og borde med plads til 30 personer.​
  • Der er en spisestue med stole og borde med plads til 50 personer.​
  • Der er en ”skolestue”, hvor stole og borde er stablet og hvor der står en flytbar bardisk. Der er et stort køleskab til øl - og sodavandskasser. Køleskabet må ikke slukkes!​
  • Der er et køkken med to komfurer, en opvaskemaskine, to serveringsvogne samt et køle- og fryseskab. Køleskabet må ikke slukkes!​
  • Der er kaffefiltre, sorte sække, 3 aftørringsklude og 3 viskestykker, samt sæbe til opvaskemaskinen og div. rengøringsmidler som skal benyttes i tilfælde af spild m.m.​
  • Der er desuden et køle og fryseskab i gangen ved køkkenet. Køleskabet må ikke slukkes!
  • Der er 3 toiletter og en garderobe, som benyttes på eget ansvar. Der er tre barnestole i garderoben og et puslebord på det ene toilet. Der er wc-papir, papirhåndklæde og håndsæbe på toiletterne.​
  • Der er en lukket gårdhave med bord-/bænkesæt og to store griller, som rengøres af lejer efter brug. Manglende rengøring af griller medfører tilbageholdelse i depositum på kr. 500,-.​
  • Der er ventilationsanlæg, som kan aktiveres i spisestuen.​

Ordensregler for Æskens lejere/gæster​

  • Husorden for Baldersbo afd. 14 er ligeledes gældende for alle, der lejer Æsken.​
  • Den gældende husorden kan til enhver tid læses på www.eskevang.dk​
  • Benyttelse af musikanlæg skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne.​
  • Kun Æskens fastmonterede musikanlæg må benyttes. Der må ikke medbringes musikanlæg, yderligere højtalere eller hyres liveband.​
  • Vinduer og døre skal holdes lukket, når der spilles musik.​
  • Diskoteksfester med dørmand, entre pris og salg af alkohol, der er offentligt tilgængelige kræver lejlighedsbevillling fra politimesteren.​
  • Mellem kl. 01 og 10 lørdag og søndag skal støjende adfærd i gården, samt øvrige områder omkring Æsken undgås.
  • Der gøres opmærksom på, at Æsken er beliggende i et tæt bebygget område, hvorfor naboer let bliver generet af støj. Vi opfordrer derfor gæster af huset til at udvise alm. sund fornuft og respekt for andre, også under ophold i Æskens have eller øvrige udendørsarealer.​
  • Overtrædelse af ordensregler/husorden kan medføre 2 års karantæne fra udlejning.

​​

Rengøring efter udlejning

  • Gulve fejes i samtlige rum (husk også at feje under sofaer og borde).​
  • Pletter, stearin, tyggegummi, klisterbånd m.m. fjernes.​
  • Alle vindueshasper og yderdøre lukkes/låses.​
  • Bind- og skraldeposer på toilettet skal smides ud, hvis de er brugte.​
  • Bordene i køkkenet tørres af med en fugtig klud.​
  • Kaffekander tømmes og skylles.​
  • Kaffefiltre smides ud og elkedel tømmes.​
  • Alt køkkenaffald smides i container ved gavlen.​
  • Service stilles på plads, de rigtige steder (se mærker på hylder og billederne i mappen)​
  • Opvaskemaskine tømmes og filter i bunden renses.​
  • Ovnene vaskes grundigt af for madrester.​
  • Brugte borde rengøres og tørres efter med viskestykke.​
  • Bordene skal blive stående som da man overtog lokalerne​

Med andre ord skal lokalerne afleveres som de blev modtaget!

Reservation

​Reservation bør ske i god tid, dog max 2 år før ønsket lejedato.​

Hvem kan leje Æsken

  • Personer over 25 år kan leje Æsken.​
  • Nøgler udleveres kun til lejeren eller personer over 25 år der kan fremvise fuldmagt fra lejeren​
  • Det er ikke tilladt at holde ungdomsfester i Æsken. Hvis det kan konstateres at lokalerne benyttes til ungdomsfest, vil det indbetalte depositum blive inddraget, samt medføre en eventuel lukning af festen.

Depositum

  • Depositum udgør kr. 1000,- for beboere i afd.14 og 2500 kr. for lejer uden for afd. 14​
  • Depositummet skal indbetales senest en uge efter reservation.​
  • Depositummet indbetales på det kontonummer som udleveres ved reservationen.​
  • Reservationen er ikke gennemført før indbetaling af depositum fremgår af kontooversigt.

​​

Lejeperiode og pris

​​

  • Hverdag(mandag til og med torsdag): For beboere i afd. 14 udgør lejen kr. 800,- og for udefrakommende udgør lejen kr. 1000,-.  Lejeperioden i hverdagene løber fra kl. 10.00-02.00.​
  • Weekend: For beboere i afd. 14 udgør lejen kr. 1800,- og for udefrakommende udgør lejen kr. 2500,-. Lejeperioden i weekenden løber fra fredag kl. 17.00 til og med søndag kl. 14.00.​
  • Lejeprisen skal betales senest 3 mdr. før selve udlejningen.​
  • Afhentning og aflevering af nøgler til ”Æsken” aftales med kontaktpersonen.

Aflysning af reservation

​​

  • Aflyses reservationen senere end 1 mdr. før udlejningstidspunktet tilbagebetales kun depositum, ikke leje!​

Tilbagelevering af lejemål

​​

Manglende oprydning/rengøring af Æsken eller ødelæggelse/fjernelse af inventar medfører at det skyldige beløb fratrækkes depositummet.

Eksempler på beløb der kan fratrækkes depositum er:

  • 600 kr. for brændemærker (pr. stk.).​
  • 600 kr. i tilfælde af at musik afspilles på andet anlæg end Æskens fastmonterede.​
  • 750 kr. for ridser i møbler og andet inventar (pr. stk.).​
  • 600 kr. for manglende rengøring af ovne.​
  • 750 kr. for manglende rengøring af lokalerne.​
  • Erstatning for større skader, hvor beløbet overstiger depositum, vil blive efteropkrævet.​

Kontaktpersoner

  • Danny og Tanja Andersen på tlf. 31 63 50 14 torsdage mellem kl. 17-18 eller E-mail esken.afd14@gmail.com torsdage mellem kl. 18-19(helligdage undtaget).
  • Nøglerne skal hentes hos Danny og Tanja torsdag mellem 18-19 og afleveres mellem 17-18​ ​​i Eskebjerggård nr 30 st.th. Husk konto nr ellers kan man ikke få depositum tilbage.​

Med venlig hilsen​

Afdelingsbestyrelsen.​

Ejendomskontor​

Ring: 44 97 85 97

Telefontid: ​Mandag - fredag: 07.00 – 09.00.

Vagtservice​

Ring: 43 69 00 96

Baldersbos vagtservice kan kontaktes i forbindelse med brand, pludselige og akutte rørsprængninger samt ved totalt strømsvigt.

Eskebjerggård & Måløvvang

Eskebjerggård 32, 1. sal tv., 2760 Måløv​

CVR: 48904912